Tilmeld nyhedsbrev

  • Dansk
  • English

Cre8tek er kontraktproducent på de nye Saphe Drive-trafikalarmer

Med afsæt i nordjysk sparring og kvalitetsbevidst håndtering har Cre8tek i samarbejde med Saphe udviklet og produceret de nye Saphe Drive-produkter.

Hvem er Saphe?

Saphe er teknologivirksomheden bag landets mest populære trafikalarmer, som 1 ud af 4 danske bilejere har siddende i forruden. Siden 2015 har Saphe lanceret flere nye serier af trafikalarmer, der hver gang har imponeret med nye funktioner og muligheder for de danske bilister.

En samarbejdspartner med styr på dansk kultur

Til deres nyeste produkter, Saphe Drive Pro og Saphe Drive Mini, havde Saphe brug for hjælp til produktion og udvikling. De var derfor på udkig efter en kontraktproducent med forståelse for den danske og europæiske kultur, hvilket gjorde Cre8tek til en attraktiv samarbejdspartner:

“(..) Pei – som sidder i Kina og er medejer – har arbejdet i Nordjylland og har en god forståelse af den danske kultur. Du har også Poul (Dansk CEO), som sidder herhjemme. Det er et stort plus.”

| Freddy, CEO og Founder af Saphe

Cre8tek har både dansk og kinesisk islæt med egen fabrik i Kina, et lokalt supportteam i Danmark og en ejerkreds fordelt i begge lande. Kunden kan derfor kommunikere direkte med Cre8teks design- og udviklingsteam i Kina og samtidig få support fra teamet i Hjørring.

Cre8tek blev Saphes nye “konstruktør”

For Saphe er det især gavnligt med Cre8teks kompetencer inden for optimering af produktionen samt konstruktion af produkterne:

“Cre8tek er supergode i designfasen i forhold til, hvordan vi får trafikalarmerne til at virke for brugeren, og hvordan vi gør dem lettere at samle i produktionen. Vores designere svarer til arkitekten, der tegner huset, hvorefter Cre8tek er konstruktøren, der færdigbygger huset ud fra tegningerne.”

| Freddy, CEO og Founder af Saphe

Det er dog ikke kun den tekniske snilde, Freddy Sørensen fremhæver. Han er også glad for kommunikationen i samarbejdet. Han mener især, at de ugentlige video-statusmøder med Cre8tek er en fordel i kommunikationen.

Starten på et langt samarbejde

Saphe er ikke ene om at udtrykke en stor glæde for samarbejdet. Spørger du Cre8teks danske CEO, Poul Dørup Olesen, er Cre8tek mere end klar til at videreudvikle samarbejdet:

“Vi har et supergodt samarbejde med Saphe, og vi er stolte over, at vi sammen med Saphe er med til at skabe IoT-produkter, der kan gavne mange mennesker (..) Vi betragter Saphe som en long-term-partner. Deres innovative tilgang – kombineret med vores solide erfaring inden for udvikling og produktion af pålidelige elektronikprodukter – er en god basis for, at vi kan videreudvikle samarbejdet (..)”

| Poul Dørup Olesen, CEO og Stifter af Cre8tek

Fra venstre ses Freddy Sørensen, CEO og Founder i Saphe, efterfulgt af CEO i Cre8tek Danmark, Poul Dørup Olesen.

I dag har Saphe netop rundet den første million af solgte trafikalarmer og er kommet nærmere målet om at blive Nordeuropas foretrukne selskab for trafiksikkerhed og mobilitet.

Et overblik over Cre8teks bidrag

  • Udvikling af mekanisk koncept og mekanisk design.
  • Udvikling af elektronikdesign samt valg af elektronikkomponenter i samarbejde med Saphes egne udviklingsingeniører.
  • Udvælgelse af – og søgning efter – alternative komponenter gennem periode med general mangel på elektronikkomponenter.
  • Designintegration af elektronikdesign og mekanikdesign i tæt samarbejde med Saphes egne udviklingsingeniører.
  • CNC-fremstillede prototyper af komplette produkter for verifikation af design, taktilitet og funktion.
  • Test and certificering.
  • Produkt- and produktionskvalificering.
  • Etablering af komplet masseproduktions-set-up.
  • Udvikling og fremstilling af værktøjer til støbning af plastemner.
  • Støbning af plastemner.
  • Supply Chain Management for produktion.
  • Masseproduktion (Box-Build).
  • Et proaktivt og effektivt samarbejdsmiljø med Saphes udviklingsteam.

Share to your network:

Related

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret direkte i indbakken!