Det føles som om, vi først lige har vænnet os til at skrive 2025, men året er allerede ved at gå på hæld.
Fra hele Cre8tek-teamet i Shenzhen og Hjørring vil vi derfor gerne sende en julehilsen til vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
2025 har budt på stor interesse fra både nye og eksisterende kunder for at udvikle og producere elektronikprodukter sammen med Cre8tek. Samtidig har det været et år præget af ændrede vilkår i branchen.
Året, der gik hos Cre8tek
Set fra vores perspektiv har 2025 adskilt sig markant fra de seneste år. Forholdene i elektronik- og techbranchen har været præget af øget geopolitisk usikkerhed, som har påvirket både international handel og toldsatser samt investeringsklimaet for start-ups og scale-ups.
Hos Cre8tek har vi holdt fokus på det, vi selv kan påvirke. Vi har prioriteret at være en stabil udviklings- og produktionspartner, der leverer i den rette kvalitet og til den rette tid.
Det fokus tager vi med os ind i det nye år.
Øget kundebesøg

Igen i år har vi haft mange kundebesøg i både Hjørring og Shenzhen. Kundebesøgene betyder meget for os, fordi de styrker samarbejdet og giver en tættere dialog om både udvikling og produktion.
For nylig har vi blandt andet haft besøg af vores gode kunder og venner fra SimpleWire, som besøgte os i Shenzhen.
Deltagelse i messer og events
Cre8tek har været af sted til flere messer og events i løbet af året, hvor vi har mødt både kunder, samarbejdspartnere og branchekolleger. Vi deltog blandt andet på Elektronikmässan, Electronics of Tomorrow, 3 Days of Design og Digital Tech Summit.
Det var en fornøjelse både at møde de mange besøgende på messerne og at besøge vores kunder i belysningsbranchen, som havde virkelig imponerende udstillinger under 3 Days of Design.

Ny brandingvideo fra vores produktionsfacilieteter
I samarbejde med Apropos Bureau og Movimentum har vi produceret en ny brandingvideo fra vores produktionsfaciliteter i Shenzhen. I videoen giver Poul Dørup Olesen og Yilin Pei et opdateret indblik i både vores skala og vores bredde på tværs af udvikling og produktion.

Juleferie og kinesisk nytår – Hestens år
Vores danske afdeling i Hjørring holder juleferie fra 22. december til og med 2. januar.
I Kina holder vores produktionsfaciliteter og kontor i Shenzhen lukket fra 12. februar til og med 1. marts i forbindelse med kinesisk nytår, som i år markerer hestens år. Vores danske kontor vil dog fortsat have åbent her.

Tak for samarbejdet i 2025
Når vi går ind i 2026, er vores ambition den samme. Vi vil fortsat være en trofast EMS-partner, man kan regne med, når elektronik skal udvikles og produceres i høj kvalitet.
Vi ser derfor frem til det nye år og til at fortsætte samarbejdet om at realisere og styrke vores kunders projekter.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle.